Sider

søndag den 20. november 2011

Jeg og min lille familie i Myrup

Vi har boet her i over 20 år og det er lidt pudssigt hvordan vi landede lige her.


Vi boede i en frygtelig lejlighed i Næstved, der var lavet af beton og hvor der i børnenes sandkasse var, efterladte sprøjter fra narkomaner og glasskår fra festfolk i kælder festlokalet.

En dag tog vi landkortet frem for Næstved og omegn og kiggede, hvor vi kunne ville bo. Gerne i nærheden ved vandet, ved skoven, på landet og ikke for langt væk.

Vi pegede begge på Myrup og trods det, at jeg var indfødt i Næstved kendte jeg ikke Myrup.
Samme uge var der pludselig et hus til salg og vi kørte straks til Myrup.
Det var tidligt på året næsten forår og fuldmånen stod lige præcis i lavningen ved Fårebakkerne .
Der var så smukt og fredeligt og kun 10 km fra Næstved centrum.

Huset var et lille billigt bindingsværkshus bygget i år 1800 og det lå, så der var den smukkeste udsigt over markerne mod øst og Fårebakkerne.
Der var stor have og vi blev meget forelskede i stedet og stod mandag morgen hos mægleren for at købe.

Vi var lidt betænkelige med den grusgrav der lå lige ved siden af naboen, men de lovede os af det snart stoppede. Det kom ikke helt til at holde stik, det tog tid. I mellemtiden blev jeg rusket og rystet vågen i min seng, når de begyndte at sortere sten og kører med store maskiner og sorterings bånd, eller vælte sten der lød som tordenbrag.

Så en dag kom der nogle mennesker og plantede juletræer, lige på marken foran vores hus og foran vores udsigt til de smukke Fårebakker. De groede og groede og det gjorde vores børn også, den lille dreng også vores lille pige og siden vores lille dreng.




Vores hytte i haven på bakke toppen

Nu var vi fem. Et lille hus med alt for lidt plads i huset. Vi måtte bygge til i flere etaper .
Så satte vi til sidst en skurvogn op og den store flyttede sine trommer og sin seng derover.
Vi havde imellem tiden fået lov til, at købe marken overfor og vi fældede 200 stk. ikke juletræer, men slanke Omorika graner. Nu i dag har vi en lille skov tilbage på den gamle mark, og der  søger dyrene tilflugt. Der har vi et stykke vildt natur, som vi tilplanter med de vilde træer, som pludselig dukke op andre steder i vores have. Vi  har også kunnet etablere en lille vandret græsplæne til at lege og campere på, idet resten af vores have er meget kupperet.






foto CV. Fra foden af Fårebakkerne

Vi synes at vi bor et af smukkeste dejligste fredeligste sted på denne jord. Vores børn ønsker at blive her og vi har slået rødder. Nu går vi halvgamle og glæder os til, at vi skal vise vores børnebørn, hvordan man dyrke jorden og laver grøntsager og frugt. De skal smage noget af danmarks bedste drikkevand og de skal se alle dyr og insekter, som vi leve fredeligt sammen med.


De skal lære, at lave mad med jordens guld og spise honning fra vores biers store indsamlingsarbejde i blomsterne. De skal smage på et nylagt æg og spise jordbær og blommer så de får mavepine, fordi det bare smager så godt. De skal lære at pileflette en kurv og lave kompost til gødskning og til jul skal de lære, at lave vanillekranse på en gode gamledags måde. Vi tænder op i ovnen og vi  hygger os efter en god lang dag på Fårebakkerne, med kakao og nybagte bolle, og vi har forhåbentlig leget i sne hvis menneske det vil!!!!



Foto Alona     Fødselsdag på Fårebakkerne

Vi glæder os til endnu mange fredelige år i Myrup med gode naboer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar