Alonas blog og Fødselsdag i sneen

Kig ind til min datters blog der er en lille historie og nogle billeder fra deres fælles før fødselsdag.
http://capoeirajunkie.blogspot.com/2011/01/fdselsdag-i-sneen.html


Alona skriver en blog som indenholder meget med lækre ting og mennesker.
Hun viser også sine smukke fotos.
Rigtig mange unge elsker hendes blog.

Her er lige et par billeder til at skærpe din appetit

Det er Alona der er fotograf på disse billeder.

Miraklet i hønsegården

I November, før sneen, ja faktisk i oktober, begynder noget at spirer i vores hønsegård, her i Myrup.
Hønsene der kunne gå frit i haven lagde råd op mod  menneskene.

"Hvis nu du går den vej, så går jeg den vej, så opdager de nok ikke noget"
Hønsene gik i haven og pillede, de lod som ingenting og de lagde æg i redekasserne i hønsegården som de plejede.
Men manden i huset syntes jo nok, at de opførte sig lidt mærkeligt, for der var ikke helt så mange æg i hønsegårdens redekasser som han forventede. Det blev november og det blev rigtigt koldt.

" Mon vi får sne " pludrede hønsene med hanen. Den ene høne, var ligeglad, for hun lå på det hemmelige sted, og hun lå og lå på alle de æg, som hønsene havde lagt i fællesskab. Hun var helt ligeglad med vind og vejr, for hun havde nok at gøre med at passe de 30 æg.

Så en dag da manden og konen stod og snakkede med deres store søn udenfor, hørte konen noget mærkeligt. Det var som om, at det var blevet forår, for der lød en pippen oppe fra hønsegården og det lød som om, at der var en kylling der havde brug for hjælp. " Det kan ikke passe" tænkte konen, men smuttede lige op og kiggede efter. Der udenfor hønsegården, inden i et lille ekstra bur, stod en lille kylling og pippede og bag hegnet stod den store morhønen og prøvede at hjælpe. " Kom så her sorte. Kan du lade min unge være... Skynd dig sorte .... åhhhh nej. Nu skal du få bank dumme dame..."

Hønemor kaglede, men damen tog den lille, kolde, halvvåde, kylling op i sine varme hænder og gik ind i huset. Nu blev det en stor opstandelse i huset, for der var så koldt udenfor og det er ikke normalt, at høns får kyllinger, så sent på året. Manden sagde "den lille kylling må klare sig og måske kommer der flere kyllinger". Han fandt reden og hønen lagde sig igen på æggene, og i mørket lagde manden den lille kylling tilbage og den puttede sig ind til sin mor.

Nogle dage gik. Der kom ikke flere kyllinger og menneske familien i huset, var spændte på om den lille kylling kunne overleve, for nu var det også blevet snevejr!

Der kom snestorme og kulde helt ned til - 20 Celsius. Det blev jul, nytår og januar og den lille kylling levede stadig og fik fjer. Hver dag pippede den lille kylling og fortalte alle i hønsegården, at den havde brug for varme og mad. Alle hønsene kluggede og viste den mad. Måske overlevede den fordi alle hønsene og hanen hjalp hinanden og fordi der hver nat er tre høner, der holder den varm, i den store hønsegårdes hus. Menneskene i huset kalder den "fighter" og mon ikke den bliver til en dejlig stor hanekylling, som kan prale af sine gode gener og alt den opmærksomhed og kærlighed den fik da den var lille og noget af et mirakel.

Se det er en sand historie og det er ganske vist og du kan se det selv i vores hønsegård i Myrup.

Kreativ jul i Norge

Is og sne hus i Norge

Jule op pyntning til et helt hus er en udfordring, når der ikke må medtages mere end hvad der kan være i en lille taske.
Heldigvis var vores lejede hytte fuld af stemning og lidt julehygge i forvejen. Men Alona var på forhånd meget skeptisk over, om vi kunne lave julehygge i hytten. Hjemme plejer vi at have meget hygge med meget smukt gran, adventkranse og juledekorationer osv. I år har vi haft et stort lys på stuebordet, med en lille rødkrans om, det har været det eneste julet hos os !!!!!

Julepynt til juletræet i Norge skulle selvfølgelig ikke mangle. Materialerne var begrænsede og vi måtte være hittepåsomme. Jeg medbragte noget farvet papir saks, lim, og ståltråd. Et grønt silkebånd, 2 røde silkebånd, 2 rammer med vores kære afdøde familie bedstefædre, og alle farmors stearinlysholdere i guld og en ranke med Dannebrogsflag.

Alona og jeg flettede 2 julehjerter laves 10 stk. strimlekugler og jeg lavede 8 stk. kræmmerhuse og en topstjerne.

Juletræer i Norge er vist en historie værd i sig selv. Dem der står ude i naturen er meget uregelmæssige med små nåle og bare såååååå grimme.....
Det måtte jeg så lige råde bod på.
Inspireret af det træ jeg lavede til min svigerfares begravelse, der var bundet af alle de slags gran og stedsegrønt der var i hans gamle have, måtte jeg i Norge lavet et træ af et stykke, meget lille bart træ og nogle lange store grene det blev bundet på med ståltråd.
Træet manglede også en fod.....
hvad gør man så man prøver at binde forskellige juletræsfødder af brændestykker og ståltråd og en papkasse se så det hjalp........

Så stod der et træ i stuen og mindst 100.000 nåle og små stykker gran lå på gulvet.

 

Dette er en juletræsfod



Stearinlys er himmel dyrere her oppe så man må gøre noget ud af dem man køber.  Hygge og lyset blev forbedret ved  is lygter. Dagsfrosten og nattefrosten er en god hjælper. Der var lovet op til - 28 grader. Bunden i lygten laves ved at vandet i eks. en kande sættes til frysning. Herefter fryses en indsats i og når det hele en frosset ,skilles den ydre beholder fra den indre og det sættes lys i. Det er ikke bare let, når man ikke lige har de helt rigtige elementer, men det lykkedes mig at lave tre stykker( salt til at holde den inderste indsats ned er en god ting).

Hvis vandet er kogt så bliver lygten mere klart og is væggene skal heller ikke være for tykke for så skinner lyset bedre igennem.



Julebordet med husets pynt og vores medbragte og ny lavede grenhjerte af birk på tallerkenerne



Børnen hyggede en dag med at være hittepåsomme med lidt chokolade og marcipan, banan og nutella. De fik lavet noget skønt juleguf og så havde vi jo også mormors sidste klejner, som vi havde gemt til juleaften. UHMMMM

Mathias have forberedt en hyggestund med vores lys ceremoni årets korteste dag, hvor vi kommer med gode ønsker for det nye år og tænder levende lys overalt . Vi  fortsatte med cacao og flødeskum og ristede skumfiduser i pejsen. Mathias have købt nogle blomsterpinde som vi kunne bruge som grillpinde, det var så dem jeg genbrugt til jule topstjernen.

Julemusik på CD er og lidt fra en computer, samt børnenes gode humør og musiske evner, satte prikken over i`et.  Vores Norske juleaften fik hjælp fra vejret udenfor der var koldt og klart og vores røde kinder fra skiløb og den danske medbragte julemad.

Glædelig jul og en smuk nytår til alle fra mig.













Dybe vejrtrækninger og personlig / faglig udvikling

Jeg sad i kulden ca. minus 18 grader i Norge og nød at trække vejret frit. Det føltes som om, at det var den reneste og mest livgivende luft jeg havde fået. Opmæksomheden på at trække vejret og sende den livgivende luft rund i kroppen, som en ren energi. Der var en smuk oplevelse, i  opmærksomheden på at balancere energien i en yin yang meditations. Det var meget berigende. Bevidstheden om det smukke landskab og naturens skaft, både den skabende og den alt ødelæggende gav en meget livbekræftende oplevelse.

Jeg elsker at være i tæt kontakt med naturens kraft. Årstiderne, vinteren er særlig fordi alt liv samler sig, gå i dvale og forbereder at springe ud med en fornyende kraft. Bjergene i Norge bevidner om en stor skaber kraft og de er også en begænsende faktor, men så sandelig også en udvidende faktor, når vi suser ned at bjerget med ski på og mærke vores adrenalin drive os hele til vores ydelses grænser. Vi lever med hjertet helt oppe i halsen. Vinter er farligt simpelthen fordi, det er glat og koldt, og der er ikke nogen næring at hente i naturen.

Jeg har opdaget, hvor dårligt den måde jeg lever livet på, kan være for mig, for jeg glemmer, som så mange andre, at trække vejret dybt og forbinde mig med min krop. Jeg har fornyenligt genkaldt den dag, for nogle år siden, hvor jeg kørte galt. Jeg huskede pludseligt den følelse af, ikke at have kontakt til kroppen, fordi jeg var så meget i hovedet med at huske, planlægge og strukturere. Automatpiloten var slået til og hovedet styrede, der var ikke kontakt til mit hjerte og min krop.

Jeg har inden for det sidste stykke tid mødt mange kvinder, som efter tiden med børne forpligtigelser opdager, at de ikke længere kan sidde deres krops signaler over hørrige. De oplever utilfredshed, manglende evne til at strukturere og de føler sig presset og stresset.

Nogle af kvinderne gå lange ture, andre danser zumba eller træner i motionscentre og nogle slår sig på Yoga, de kan alle mærke vigtigheden af at få en øget samhørighed med deres krop.

Vi skal lærer at tage os kærligt af og prioritere vores indre balance og egen tilfredshed, for derefter kan vi være noget for fællesskabet, arbejdsmarkedet og i parforholdet.

Hermed en kærlig hilsen om dybe vejrtrækninger og god kropskontakt med dig selv.

Godt Nytår
Charlotte