Pileflet gammel skik/ ny vegetativ meditation

For ca. et år siden fik jeg en gave til min 50 års fødselsdag. Jeg fik et gavekort til at pileflette i to dage.
Gaven var skøn og jeg blev indviet i pilens skønne egenskaber. Tiden stod stille, som den gør for mig, når jeg har det godt og lever i nuet. En hel weekend uden tanker om, at skulle en helt masse andet, men bare se, dufte, lytte, mærke og til slut jeg kom hjem med en rimelig, meget stor kurv.

Det var vinter og vi lavede alle en kurv. Min blev den største.....

Siden har jeg været på kursus i starten af sommerferien og i slutningen og senest igen sidste weekend. Jeg har flette på NFSskolen sammen med min pileflette lærer, hvor vi har vist og hjulpet børnene, som også er vilde med det. Selv små pige der normalt ikke har tålmodighed med nogen ting, kunne vente i timevis med at blive færdige med deres lille æggekurv.

Det tog 2 dage at lave  den færdig.

Jeg har selv flette lidt herhjemme og jeg elsker det så meget, at jeg ville ønske at jeg bare kunne flette resten af mit liv og leve af og med dette. Måske vil jeg lavet nogle kurser herhjemme i min skønne have, med skøn mad, yoga/mindfuldnes, gåture, bål og snakke. Min pileflette lærer vil gerne lave kurser sammen med mig her, så vi må se. Jeg viser lige lidt billeder til jer, så I måske kan få lyst til at pileflette. Duften må i vente med den er næsten den bedste....!!!! god fornøjelse.

Min hjemmedesignede jordbær plukke kurv som også kan bruges til paradisæbler

min madpakke/kasse som lige kan stå  på hylden i køleskabet

store frugt eller brødfade

den lille æggekurv

ovalkurv hvor to planter kan stå i eller...

det er to bakker med mahogni bunde

Familieliv arv og miljø

Jeg sidder med rester af min barndom, ungdom og voksen liv bl.a. som ung mor, i form af billeder der stammer fra mine forældres gemmer.
Min mor havde smidt dem ud efter min fars død her i august. Jeg mærkede at måske skulle jeg sige at jeg gerne ville overtage min fars skriblerier, for at lære ham at kende den vej. Mor havde netop dagen i forvejen smidt det ud, men det lå stadig i plastik sække og jeg nåede lige at finde breve og taler, samt breve og læserbreve, samt billeder som min mor havde revet over.

der var engang en familie der boede på have... nu er det minder

Måske ødelagde hun dem for, at ødelægge det der ikke mere er..? Eller måske bare fordi hun hader dårlige billeder og er rationalist?
Det hele bliver hos mig og i mig som minder, men jeg er glad for at få hjælp via billederne, til at huske noget af dette fælles liv, som jeg ikke så godt husker, fordi jeg var så optaget af mit liv som mor. Det er som at nogle af årene i mit liv ikke har eksisteret, fordi jeg nærmest levede dag for dag.