I går slap jeg igen min datter til en flyvetur ud i den store verden, og det var svært trods det at hun har rejst langt væk før, også til farlige steder. Jeg var meget påvirket igår og smågræd og kunne ikke svare på hvordan jeg havde det, uden at snøfte og være grådkvalt. Måske er det fordi det endeligt og måske mere definitivt er gået op for mig at min datter er voksen og når hun kommer hjem igen om 4 måneder, flytter hjemmefra, fordi hun ikke mere har brug for mig. Måske er jeg bare bekymret over naturkatastrofer Oversvømmelser i Bangkok eller over verden mange pressede mennesker, der kan true mit fredelige og roserøde liv med en dejlig datter og svigersøn.
Jeg elsker hende og jeg vil elske de historier hun kommer hjem med, men mest af alt vil jeg være stolt over hendes udvikling og hendes vilje og målrettethed til at tjene penge, planlægge og gennemføre denne tur.
Før i tiden sendte man også familiens unge på udviklings rejser og i primitive folkeslag sendt man sine børn ud i junglen for at de skulle lære at overleve. Fattige familier sendte deres børn ud at tjene og hvor må det have været barskt at se sin lille pige eller dreng vende rygge til og gå den tunge gang ud af barndommen i en alder af nogen gang kun 7 år.
Jeg føler at min datter er fuldt rustet til sin rejse i livet og håber at hun får det fulde sunde og smukke udbytte at hendes dannelsesrejse. Så er hu oveni købet udstyret med hendes ynglings rejsepartner og det kan jo ikke være bedre.
 |
Bare lige et billed hjemmefra så hun kan huske Danmark
|
 |
| I Danmark kan man også opleve noget eksotiske !!! Tangbad. |
GOD REJSE FRA MOAR OG TAK FOR JERES BLOG OG SKØNNE HILSENER.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar