Sider

søndag den 9. januar 2011

Miraklet i hønsegården

I November, før sneen, ja faktisk i oktober, begynder noget at spirer i vores hønsegård, her i Myrup.
Hønsene der kunne gå frit i haven lagde råd op mod  menneskene.

"Hvis nu du går den vej, så går jeg den vej, så opdager de nok ikke noget"
Hønsene gik i haven og pillede, de lod som ingenting og de lagde æg i redekasserne i hønsegården som de plejede.
Men manden i huset syntes jo nok, at de opførte sig lidt mærkeligt, for der var ikke helt så mange æg i hønsegårdens redekasser som han forventede. Det blev november og det blev rigtigt koldt.




" Mon vi får sne " pludrede hønsene med hanen. Den ene høne, var ligeglad, for hun lå på det hemmelige sted, og hun lå og lå på alle de æg, som hønsene havde lagt i fællesskab. Hun var helt ligeglad med vind og vejr, for hun havde nok at gøre med at passe de 30 æg.


Så en dag da manden og konen stod og snakkede med deres store søn udenfor, hørte konen noget mærkeligt. Det var som om, at det var blevet forår, for der lød en pippen oppe fra hønsegården og det lød som om, at der var en kylling der havde brug for hjælp. " Det kan ikke passe" tænkte konen, men smuttede lige op og kiggede efter. Der udenfor hønsegården, inden i et lille ekstra bur, stod en lille kylling og pippede og bag hegnet stod den store morhønen og prøvede at hjælpe. " Kom så her sorte. Kan du lade min unge være... Skynd dig sorte .... åhhhh nej. Nu skal du få bank dumme dame..."


Hønemor kaglede, men damen tog den lille, kolde, halvvåde, kylling op i sine varme hænder og gik ind i huset. Nu blev det en stor opstandelse i huset, for der var så koldt udenfor og det er ikke normalt, at høns får kyllinger, så sent på året. Manden sagde "den lille kylling må klare sig og måske kommer der flere kyllinger". Han fandt reden og hønen lagde sig igen på æggene, og i mørket lagde manden den lille kylling tilbage og den puttede sig ind til sin mor.

Nogle dage gik. Der kom ikke flere kyllinger og menneske familien i huset, var spændte på om den lille kylling kunne overleve, for nu var det også blevet snevejr!

Der kom snestorme og kulde helt ned til - 20 Celsius. Det blev jul, nytår og januar og den lille kylling levede stadig og fik fjer. Hver dag pippede den lille kylling og fortalte alle i hønsegården, at den havde brug for varme og mad. Alle hønsene kluggede og viste den mad. Måske overlevede den fordi alle hønsene og hanen hjalp hinanden og fordi der hver nat er tre høner, der holder den varm, i den store hønsegårdes hus. Menneskene i huset kalder den "fighter" og mon ikke den bliver til en dejlig stor hanekylling, som kan prale af sine gode gener og alt den opmærksomhed og kærlighed den fik da den var lille og noget af et mirakel.


Se det er en sand historie og det er ganske vist og du kan se det selv i vores hønsegård i Myrup.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar