Sider

tirsdag den 2. november 2010

Familieliv arv og miljø

Jeg sidder med rester af min barndom, ungdom og voksen liv bl.a. som ung mor, i form af billeder der stammer fra mine forældres gemmer.
Min mor havde smidt dem ud efter min fars død her i august. Jeg mærkede at måske skulle jeg sige at jeg gerne ville overtage min fars skriblerier, for at lære ham at kende den vej. Mor havde netop dagen i forvejen smidt det ud, men det lå stadig i plastik sække og jeg nåede lige at finde breve og taler, samt breve og læserbreve, samt billeder som min mor havde revet over.

der var engang en familie der boede på have... nu er det minder

Måske ødelagde hun dem for, at ødelægge det der ikke mere er..? Eller måske bare fordi hun hader dårlige billeder og er rationalist?
Det hele bliver hos mig og i mig som minder, men jeg er glad for at få hjælp via billederne, til at huske noget af dette fælles liv, som jeg ikke så godt husker, fordi jeg var så optaget af mit liv som mor. Det er som at nogle af årene i mit liv ikke har eksisteret, fordi jeg nærmest levede dag for dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar