Sider

torsdag den 28. oktober 2010

Co2 besparende transport /EL cykler

Igennem flere år har jeg sparet op til at købe en elcykel. Jeg har opsparet ca. 11.000 kr. og de skal jo bruges fornuftigt. Så jeg har studeret og fulgt med i udviklingen.
Jeg havde håbet på at teknologien og udviklingen, havde fundet flere gode løsninger og at priserne var faldet betydeligt. Jeg har forhandler markedet, mistænkt for at lave prisaftaler. En af cykelhandlerne sagde til mig idag" en grundcykel koster jo ca. 5.000,-kr., resten er til  strømmen og andre tekniske ting. Men de tør ikke give garantier på batteriet fordi ???? Jeg vil ikke købe uden at der er en rimelig garanti og det er 1/2 år ikke.

Jeg har presset forhandlerne for at få et svar på garantien og det svinger fra o år til 3 år på batteriet og på cyklen fra 2 år til 10 år.
 Hvor er forsikringen henne til elcyklerne/ batteriet, den som i andre tilfælde forsikre f.eks. elektroniske apparater.

Jeg har prøvet cykler i Sverige( Lifebike) og i Danmark har jeg afprøvet dansk designet elcykler; Kildemose, E bike, Promovec, MBT samt en Peugot og Amerikanske( Trek) dame cykler.
De fleste cykler er produksesret i Taiwan eller Kina fordi arbejdskraften er billigere der, ligesom mange andre  ting der produceres i verden idag.
Jeg er meget begejstret for for flere af cyklerne for deres køre egenskaber og den hjælp de giver, men har mine betænkelighedder med garantierne, holdbarhed, effekt, side komfor og design.
Det er som om at når jeg finder en cykel, som kan de tekniske, så mangler den designet. Eller den koster rimeligt ca. 10.000. har gode dæk, motor og teknik, men er så er den lavet i Kina, er derfor tung og ikke så kvalitetsmæssig  i orden.
Smuk med signaler om noget specielt, den ville jeg ønske jeg kunne køre på

Cyklen bliver slidt op og så skal man måske købe en ny indenfor 3 år eller et nyt batteri til en pris imellem 1300.- til 4.000.- og det får mig og andre til at overveje til at tænke i brug og smide væk kvaliteten, for så får man en ny cykel hvert 3 år, og skal ikke tænke på vedligeholdelse, opsparing, forsikring( hvis den kommer) og man får hele tiden det nyeste design. En dyr cykel koster det dobbelte af en af de billige og hvis man tør købe den helt billige kan man få ca. fire stk. for en dyr.

Det holder ikke så går der noget af hele ideen med miljørigtig transport, mener jeg.

Jeg er ikke klar endnu til at gøre mit valg og derfor er jeg stadig i undersøgelses fasen.
Jeg tror at mange vil købe en billig model og finde ud af hvordan de synes det er at køre el cykel, men de gamle garvede siger køb en lidt dyre, for du bliver helt sikkert glad for din nye cykel, hvis ikke du lige får købt en mandags model fra Kildemose for så kan du komme på røven.

Nu har jeg fundet ud af, at jeg skal have en cykel der kan hjælpe mig, når jeg er træt og derfor skal jeg have en cykel med en ordentlig motor/kraft, der også kan give mig en vis sikkerhed for, at komme hjem i nogen lunde ordentlig tid også.
Jeg  vælge E- biken med det lidt kedelige design som er lavet i Kina, men prisen, udstyr, teknikken  og garantien er i orden.
image
Min nye El cykel  nu skal der bare bestilles.

lørdag den 23. oktober 2010

oktober tur til sverige

Efterårets farver og vejeret var med os da vi var i Sverige og vejret var koldt og klart.
Vi trængte til stilhed og ingen mennesker, så derfor skulle vi ikke sydpå på charterferie, som så mange andre gør.
Vi er så heldige at have venner, der har et skønt sted i Strandbøke i syd Sverige kun ca. 2 1/2 timer fra vores hjem. Der kan vi slappe af, fordi vi kender stedet og fordi der er smuk natur og mulighed for at gå og cykle langt, uden at møde ret mange mennesker. Tak til Ras og Cec.
Alle foto CV men det jeg er med på er taget af Hilbert.






Det nye blåbærbed med surbundspagnum fra højmosen



kuljordbær



Også lidt foto fra Søderåsen nationalpark.




Her er nogle temmelig sjældne svampe som jeg desvære ikke har i mine svampebøger.


Aftens solen, dagen slutte hjemme i stuen med brændeovne og nattefrost - 5c. 

tirsdag den 19. oktober 2010

At danse kreativt og med lyst

Fra helt lille dansede jeg foran mine forældres store stuevinduer der fungerede som spejle. Jeg drømte om at blive balletdanser, måske fordi der hos min forældre, var et maleri som min far havde malet af en verdensberømt kvindelig balletdanser. Hun var yndig.



Jeg startede hos Fru. Fylking i Næstved. Min barndomsveninde og jeg havde evner og vi fik strutskørter på og følte os som rigtige balletdansere. Men da det blev alvor og vi skulle til at rejse til København for at gå på balletskolen, så sagde mine forældre nej. Jeg huske ikke at være ked af det, og jeg fik lov til at gå til og afprøve mange andre sportsgrene så som gymnastik, håndbold,skydning med riffel, atletik, fodbold, juijitsu, badminton, tennis, jazzballet.



Senere i livet som voksen har jeg danset, hvad jeg kunne opsnappe og udvikle selv og aldrig på en danseskole. Og dog, jeg husker et kort forløb på en danseskole med Saturday Night feber dans.
Det er siden blevet til lidt folkedans, salsa, samba, fahor, jitterbug, mavedans i 6 år med underviser og i de seneste 4 år Argentinsk Tango med diverse undervisere.
Ca. 30 år imellem jazz balletten og mavedanseren ( eget design af kjolen)


Dansen har altid givet mig stor glæde, ikke mindst fordi, jeg har en super god dansepartner, nemlig min mand som også elsker at lege med dansen. Vi valgte at udvikle vores forhold ved at danse Argentinske Tango. Dansen var der ingen af os der havde kendskab til og vi mente at dansen kunne udvikle vores fine fornemmelse for hinanden i dansen og føre og følgerollen. Desuden er dansen ikke fastlagt i en koreografi  og det taler til vores kreativitet og dansglæde.

Nu har vi opdaget at dansemiljøet er skønt og vi mødes med de nye venner. Vi tager nogle gamle venner med, for at få fritiden/dansen sammen med alle de skønne mennesker, i et ofte lidt intellektuelt miljø. Vi mødes op til 3 gange om ugen og det kan godt blive lidt pebret økonomisk at øve sig og udvikle sig.

Jeg er vildt begejstret for alt den kreativitet der er i hele verden og hvordan der hele tiden opdages nye måde kroppen kan bevæge sig på. Jeg er glad for at jeg ikke skal lære de komplicerede bevægemønstre og jeg synes at mange af de unge danser med en åbenhed og livslyst vi skal understøtte. Se dette link med en ung mand fra Brasilien med moderne musik derfra.  

lørdag den 2. oktober 2010

Mit liv med foto og fotos her på bloggen.

De fotos jeg bruger her på bloggen er for det meste mine.
Jeg håber at jeg huske at angive hvem, der ellers har lånt mig deres billeder.
Jeg har siden jeg var ganske lille været interesseret i at fotografere. Interessen kom nok bl.a. at det var noget ganske særligt at blive fotograferet. Den fine kjole eller andet fint tøj kom frem og på, og så blev man fotograferet, men ikke hos den professionelle fotograf. Min farbror SvendErik der boede ved siden af os, havde fået en interesse, nemlig at lave sort/ hvide fotos i hans eget mørke kammer. Han kunne så mange spændende ting, så som at lave skulptur og han lavede også et relieffer der kunne køre op og ned ved at trykke på en knap og bag dette var der et TV. Jeg var aldrig med ham i mørkkameret, fordi der jo ikke måtte komme falskt lys ind.Men det var en spændende hule, med rødt lys han havde.
Foto: af Svend Erik på billedet mig og mine fættre





Da jeg endelig havde sparet penge nok op købte jeg et meget billigt kamera, men det måtte jeg sande ikke tog nogle billeder der kunne bruges.

Foto : CV med mit første billige kamera

På gymnasiet forfulgte jeg min lyst og det blev til mange timer i skolens mørke kammer, fra dengang kan jeg især huske et billed af min farmor og et af nogle killinger i et par gummistøvler.

Jeg husker billeder meget godt, men det er blevet sværere med tiden, hvor de digitale billeder flyder overalt og man let på en dag kan tage over 100 billeder. Da jeg arbejde på en efterskole fik jeg det tilbud, at jeg igen kunne arbejde med fotos. Jeg fik et ekstra vagant kursus hos og med Tove Kurtzveiler og hendes mand, jeg tror at han hed Lars. To dage, intensivt, med dem alene i fotostudie og udenfor, og alene i mørke kammeret.
10.000,- Vildt, men de var dygtige og jeg lærte at fotografere protrætter og se hvor motiver gemmer sig.
Det var dengang fotos hos fotografen var håndarbejde og at et portræt blev udvalgt imellem de 12 - 24 stk. fotos der normalt blev taget pr. person. Det er kun ca. 14 år siden.

I går blev jeg ringet op af et menneske, som vil lærer af mig. Hun har hørt om hvad jeg laver på min skole, bl.a havde hun hørt om, at jeg sidste år tog med en flok store piger, ud til et studie og lærte dem nogle grundlæggende principper. Det kom der ca. 1000 billeder ud af og vi valgte enkelte ud til en udstilling på skolen og pigerne fik en stor plakat med sig selv. Det var grænseafprøvende for dem og meget svært at se sig selv sådan. Den dag tog vi billeder med flere forskellige kamera og lagde billederne ind på computeren med det samme og billederne er så efterbehandlet med reguleret,lys, kontrast og farver. Der er ikke re-tuscheret.

Her er vi blevet fotograferet under vores foto dag i studie.
Foto:og behandling CV



På skolen bruger jeg ofte fotos som en af de mulighedder der er for dokumentere, men i lige så høj grad bliver fotos brug til formidling og til kunstprojekter. En af skolens små piger har således arbejdet sammen med mig om, at lave et indslag til skolens kulturfest, med fotos af ting der var fotograferet meget tæt på. Vi bruger også fotos i andre kreative læringprocesser i f.eks. dansk og nu hvor de mellemstore børn er begyndt at skrive blog og så småt er de selv begyndt at tænke i illustrerende fotos.


Tæt på en drengs smykke foto:CV
Dokumentations billeder af dyr i skolehaven Foto : CV


Min mor har sent i sit liv fortalt min om, at hun drømte om at blive fotograf og lave spillefilm. Hun er i dag 84 år og dengang skulle man i lærer hos en fotograf, hvor man selv skulle betale for uddannelsen. Hun var af en meget fattig familie og det kunne der selvfølgelig ikke blive tale om. Mine forældre har altid haft et blik for gode billeder og de har begge malet og klippet gode fotos ud af blade og aviser.

Jeg vil her slutte af med et af mine ynglings foto.
Dette er et portræt af min dejlige mand. Det er scannet ind og mister noget kvalitet men....
Det er fotograferet med mit lille digitale kamera .