Sider

lørdag den 2. oktober 2010

Mit liv med foto og fotos her på bloggen.

De fotos jeg bruger her på bloggen er for det meste mine.
Jeg håber at jeg huske at angive hvem, der ellers har lånt mig deres billeder.
Jeg har siden jeg var ganske lille været interesseret i at fotografere. Interessen kom nok bl.a. at det var noget ganske særligt at blive fotograferet. Den fine kjole eller andet fint tøj kom frem og på, og så blev man fotograferet, men ikke hos den professionelle fotograf. Min farbror SvendErik der boede ved siden af os, havde fået en interesse, nemlig at lave sort/ hvide fotos i hans eget mørke kammer. Han kunne så mange spændende ting, så som at lave skulptur og han lavede også et relieffer der kunne køre op og ned ved at trykke på en knap og bag dette var der et TV. Jeg var aldrig med ham i mørkkameret, fordi der jo ikke måtte komme falskt lys ind.Men det var en spændende hule, med rødt lys han havde.
Foto: af Svend Erik på billedet mig og mine fættre





Da jeg endelig havde sparet penge nok op købte jeg et meget billigt kamera, men det måtte jeg sande ikke tog nogle billeder der kunne bruges.

Foto : CV med mit første billige kamera

På gymnasiet forfulgte jeg min lyst og det blev til mange timer i skolens mørke kammer, fra dengang kan jeg især huske et billed af min farmor og et af nogle killinger i et par gummistøvler.

Jeg husker billeder meget godt, men det er blevet sværere med tiden, hvor de digitale billeder flyder overalt og man let på en dag kan tage over 100 billeder. Da jeg arbejde på en efterskole fik jeg det tilbud, at jeg igen kunne arbejde med fotos. Jeg fik et ekstra vagant kursus hos og med Tove Kurtzveiler og hendes mand, jeg tror at han hed Lars. To dage, intensivt, med dem alene i fotostudie og udenfor, og alene i mørke kammeret.
10.000,- Vildt, men de var dygtige og jeg lærte at fotografere protrætter og se hvor motiver gemmer sig.
Det var dengang fotos hos fotografen var håndarbejde og at et portræt blev udvalgt imellem de 12 - 24 stk. fotos der normalt blev taget pr. person. Det er kun ca. 14 år siden.

I går blev jeg ringet op af et menneske, som vil lærer af mig. Hun har hørt om hvad jeg laver på min skole, bl.a havde hun hørt om, at jeg sidste år tog med en flok store piger, ud til et studie og lærte dem nogle grundlæggende principper. Det kom der ca. 1000 billeder ud af og vi valgte enkelte ud til en udstilling på skolen og pigerne fik en stor plakat med sig selv. Det var grænseafprøvende for dem og meget svært at se sig selv sådan. Den dag tog vi billeder med flere forskellige kamera og lagde billederne ind på computeren med det samme og billederne er så efterbehandlet med reguleret,lys, kontrast og farver. Der er ikke re-tuscheret.

Her er vi blevet fotograferet under vores foto dag i studie.
Foto:og behandling CV



På skolen bruger jeg ofte fotos som en af de mulighedder der er for dokumentere, men i lige så høj grad bliver fotos brug til formidling og til kunstprojekter. En af skolens små piger har således arbejdet sammen med mig om, at lave et indslag til skolens kulturfest, med fotos af ting der var fotograferet meget tæt på. Vi bruger også fotos i andre kreative læringprocesser i f.eks. dansk og nu hvor de mellemstore børn er begyndt at skrive blog og så småt er de selv begyndt at tænke i illustrerende fotos.


Tæt på en drengs smykke foto:CV
Dokumentations billeder af dyr i skolehaven Foto : CV


Min mor har sent i sit liv fortalt min om, at hun drømte om at blive fotograf og lave spillefilm. Hun er i dag 84 år og dengang skulle man i lærer hos en fotograf, hvor man selv skulle betale for uddannelsen. Hun var af en meget fattig familie og det kunne der selvfølgelig ikke blive tale om. Mine forældre har altid haft et blik for gode billeder og de har begge malet og klippet gode fotos ud af blade og aviser.

Jeg vil her slutte af med et af mine ynglings foto.
Dette er et portræt af min dejlige mand. Det er scannet ind og mister noget kvalitet men....
Det er fotograferet med mit lille digitale kamera .

Ingen kommentarer:

Send en kommentar